skip to Main Content

Det mest effektive middel mod stress

Stress er efterhånden et ’plasticbegreb’. Dvs. vi taler om det som noget, der er allestedsnærværende. Senest hørte jeg om et fem-årigt barn, der, efter en mindre kontrovers med mor om gummistøvler på i høj sol eller ej, i kortfæstet Jesus-stil smed sig på sengen og proklamerede: JEG FÅR STRESS!

Vi bruger det, som et begreb i hverdagen, store som små, som noget, der stresser os lige nu, men som vi også samtidig ved, forårsager langvarige sygemeldinger blandt andet i forhold til arbejdsmarkedet. Og som ikke at forglemme koster samfundet millioner af millioner.

Nogen mener, det er en sygdom, mens andre mener, at det er et sundt system, der er ude af balance. Jeg er tilhænger af sidstnævnte. Vores komplekse neurobiologiske system kommer forholdsvist nemt ud af balance, hvis vi ikke omsætter den solide viden, vi efterhånden har om, at reaktioner på belastning kommer til udtryk psykisk såvel som fysisk. Sommer tider er vi så belastede, at det ikke er muligt at vende tilbage til arbejde i en længere periode. Men det handler også om, at systemet (ofte) har været belastet igennem længere tid, og derfor ikke har haft særlig gode muligheder for at komme sig eller restituere.

At genoprette stress og de ubalancer, den medfører handler om restitution, restitution, restitution. Det er suverænt ét af de mest effektive midler mod stress. Ubalancerne kan sagtens oftest kickstartes og genoprettes ved at foretage små men effektive ændringer med det samme, så restitutionen kommer med ind i din hverdag.

Back To Top