Stress forstås som noget psykisk. En stressreaktion kommer, når noget er for meget. Der findes…
Vi kan ikke tale os fra stress!
Vi kan ikke tale os fra stress. Tænk, at jeg som psykolog proklamerer dette! Men det er for så vidt min overbevisning, at hele vores system, hænger sammen, fra top til tå, i komplekse systemer, og vi skal som behandlere huske på dette faktum: stress handler om mange, synlige såvel som usynlige faktorer, og denne helhed, skal med, når vi afdækker og ikke mindst behandler.
At mad og næring kan spille en altafgørende rolle i løsningen på stressgåden, er der efterhånden så megen viden om, at det er på tide, at vi omsætter den; arbejder sammen om at nedbringe det enorme antal danskere, der er eller sandsynligvis inden for en kortere tidshorisont må sygemeldes fra jobbet pga. udtalte stresssymptomer. For slet ikke at nævne dem, der tager medicin for det, med store – somme tider – uheldige konsekvenser til følge. Når det er nødvendigt, at kigge på f.eks. den måde, den enkelte spiser: hvad tærer og hvad nærer, er et yderst essentielt spørgsmål.